:03:02
- Tag dem bare. Det er lige meget.
- Nej, du så dem først.
:03:06
Jeg insisterer.
Tag dem bare.
:03:10
Et øjeblik!
Undskyld, men de er vores.
:03:14
Deres handsker? De hænger jo bare
der og sover med deres prisseddel.
:03:19
- Vi overvejede at købe dem.
- Gør De bare det, så køber jeg dem.
:03:25
- Tag det roligt.
- Roligt? Fem dage før jul i New York!
:03:30
- De skulle være noget særligt.
- Vi har længe haft kig på dem.
:03:35
- Jaså. Hvem er de til?
- Min kæreste.
:03:38
- Hendes kæreste.
- Hans kæreste.
:03:42
- Et par til to personer?
- Det er svært at forklare. Gør det.
:03:50
- Lige nu er han min kæreste.
- Men om halvandet år ...
:03:56
- ... efter operationen ...
- ... bliver han ...
:04:02
- Bliver hun.
- ... min kæreste!
:04:05
- Den gik ikke rigtig.
- Nej, men glædelig jul alligevel.
:04:12
- Du har fortjent dem her.
- Tak, det var en fælles indsats.
:04:17
Hvordan skal jeg takke dig?
:04:25
Så er der et bord ledigt.
:04:28
- Var der fornuft i det, vi sagde?
- Vi skræmte livet af ham.
:04:34
- Det kalder jeg kaffe.
- Jeg betaler. Det manglede bare.
:04:39
Tak, men nu bliver jeg jo nødt til
at finde noget andet til min kæreste.
:04:44
Var de til din kæreste?
:04:47
- Nu kan jeg ikke tage dem.
- Jo, ellers betaler du ikke kaffen.
:04:51
Det smager himmelsk.
Hvordan kender du stedet?
:04:55
Navnet tiltalte mig. "Serendipity"
er et af mine yndlingsord.