Two Can Play That Game
prev.
play.
mark.
next.

:31:01
Kom et kvarter for sent.
:31:04
At vente skaber nervøsitet,
og det er godt.

:31:09
Husk, dit mål er at lytte.
:31:13
Vær venlig og charmerende.
Det forvirrer dem.

:31:17
Hej, Keith.
:31:22
Slap af!
:31:25
Talte hun meget?
I så fald havde hun noget at skjule.

:31:29
Nej.
:31:31
- Men hun talte?
- Ja, hun virkede helt normal.

:31:36
Normal? Hun er ude på noget.
:31:38
Indrøm din fejltagelse,
så ser vi, hvad hun siger.

:31:42
- Er du sikker?
- Har jeg givet dig dårlige råd?

:31:45
- Ja!
- En gang. Men håret groede ud igen.

:31:49
Jeg indrømmer, at jeg kvajede mig.
:31:52
Jeg burde ikke være gået ud med Julie.
Vi arbejdede over, og jeg var sulten.

:31:57
Og hun spurgte, om jeg ville
med ud at spise. Jeg tænkte ikke.

:32:01
Det er lige meget, hvad han siger.
Han burde have vidst bedre.

:32:06
Når han har lagt kortene på bordet
og prøvet at forklare sig, -

:32:11
- må man gå til fadet.
Være kvinde og gøre det rette:

:32:15
Slå til!
:32:17
Efter et par glas gik vi op
og dansede. Det var der, du kom.

:32:21
Du behøver ikke forklare.
Jeg forstår.

:32:25
Godt...
:32:29
Ved du hvad? Jeg tror,
at vi bør tage en pause.

:32:33
Prøve nye græsgange...
:32:36
- Hvad skal det betyde?!
- Slap af.

:32:40
- Jeg er afslappet.
- Sæt dig og slap af.

:32:45
- Nye græsgange?
- Du skal ikke føle dig bundet.

:32:51
Jeg har også følt mig lidt bundet
på det seneste, så det er nok bedst.

:32:57
- Er det i orden?
- Ja, jeg ville selv foreslå det.


prev.
next.