:21:22
Hej, er I dem, der har smidt
forbandede store brød på ænderne?
:21:26
Ja, han gjorde,
men jeg har stoppet ham nu, ved du.
:21:29
Drenge er drenge, ikke?
Og alt det der.
:21:31
Så han slog den ihjel.
:21:33
Nej, nej, nej...jeg misforstod.
Anden var allerede død.
:21:35
Han smed brød i for at sænke liget -
:21:37
- for Megan her blev ked af det.
:21:43
Marcus her ville ikke slå en and ihjel.
Ville du, Marcus?
:21:45
Nej, jeg elsker ænder.
:21:48
De er mit andet favoritdyr,
efter delfiner -
:21:50
- de kan slå hajer ihjel med deres næser.
:21:55
Jeg bliver nødt til at
vade i og hente den,
:21:57
Hør, jeg håber ikke, at det er
en eller anden form for epidemi.
:22:02
Jeg håber, vi slap for
straffen her, kammerat.
:22:16
Mor?
:22:27
Den dag, den døde ands dag,
var da det hele begyndte.
:22:32
Den fyr Will fulgte os ind,
og jeg sagde ikke, at han ikke skulle.
:22:36
Bagefter erkendte jeg, at der ikke var nogen måde,
hvorpå jeg kunne have været nervøs lige der.
:22:41
For lige der, vidste jeg ikke,
at der var noget at være nervøs for.
:22:44
Men så sætte jeg nøglen
i låsen, åbnede døren -
:22:49
- og en ny del af mit liv begyndte.
Bang!
:22:58
Jesus Kristus!