:40:00
- Du mener, med min mor?
- Ja.
:40:03
Hun har det godt, tak.
:40:09
Jeg mener...du ved...hun er...
:40:12
Ja, jeg ved det.
:40:14
Nej, ingenting ligesom det.
:40:20
Så, det generer dig stadig.
:40:23
Generer det mig?
:40:32
Hver evig eneste dag. Det var derfor,
at jeg kom her, i stedet for at gå hjem.
:40:37
Dårlig...når jeg tænker på det.
:40:41
Forbandet helvede...
:40:46
Jeg ved ikke, hvorfor han
bandede på den måde -
:40:48
- men det fik mig til at få det bedre.
:40:49
Det fik mig til at føle, at jeg ikke var
så patetisk, når jeg følte mig så bange.
:40:57
Jeg ville ikke gøre den fejltagelse,
at spørge om Fiona igen.
:41:00
Marcus havde tydeligt meget dårligt med det.
:41:02
Og desværre kunne jeg ikke komme
på noget som helst at sige, som har en smule værdi.
:41:05
Næste gang måtte han tale med Susie
eller en rådgiver, som kunne lidt mere end uartige ord.
:41:12
Åh fandens. Det er ikke rigtigt.
:41:17
Den 19. forbandede november.
6 uger før jul -
:41:20
- og de spillede allerede den forbandede ting.
:41:24
Far?
:41:32
Hvordan var din far?
:41:35
En smule trist, faktisk.
:41:37
Han skrev en dårlig sang,
som blev et stort hit og så -
:41:41
- brugte han resten af sit liv
på at skrive en bedre.
:41:44
Vil du gerne skrive sange, ligesom ham?
Er det det, alle guitarerne er til?
:41:50
Nej.
:41:52
Så det er ligesom for,
at det skal se sejt ud?
:41:55
Ja.