:54:00
Susie har al mulig ret
til at udtrykke sin vrede, Will.
:54:03
Og hun har udtrykt den.
Og nu har jeg retten til at skrubbe af.
:54:06
Mange tak.
Farvel.
:54:08
Vent!
:54:10
Han er min ven!
Jeg inviterede ham!
:54:12
Jeg skulle være den, der sagde
til ham, hvornår han skal gå hjem.
:54:14
Jeg har ikke sagt til Will,
at han skal gå, Marcus.
:54:16
Susie er vred på ham, hvilket hun har
ret til at være, og hun fortæller ham det.
:54:20
Hun har ret, Markus...
bare lad det være, okay?
:54:23
Alt hvad han gjorde var,
at opfinde et barn et par uger.
:54:25
Gud, det er ingenting.
Og hvad så, hvem tager sig af det?
:54:27
Børnene i skolen laver
værre ting end det hver dag!
:54:30
Pointen er, Marcus, at Will
har forladt skolen for lang tid siden -
:54:33
- han skulle være vokset fra at opfinde mennesker nu.
- Det er helt sikkert.
:54:36
Det er ikke fair at rotte jer sammen imod ham.
Han har opført sig meget bedre siden da.
:54:39
Han købte kondisko til mig, han lader mig
komme hjem til sig, selvom han ikke vil have det.
:54:42
Og han ved, hvad børn behøver.
:54:44
Hvad? Dyrt fodtøj og uartig musik?
:54:47
Hør, hvis der er noget, som du virkelig
behøver, så kan vi tale om det.
:54:50
Nej, vi kan ikke. For det er ikke en
rigtig diskussion, det er et skænderi.
:54:53
Og du vinder altid, hvorfor fortæller
du mig ikke bare, hvad jeg skal gøre.
:54:55
Fordi jeg vil have,
at du skal tænke selv!
:54:57
Okay, jeg tænker selv.
Og jeg vil have, at Will bliver!
:54:59
Det er ikke ligefrem, som om han er
den eneste, der har gjort noget forkert!
:55:02
Kan du huske, hvordan du mødte Will!
Kan du huske, at du forsøgte....
:55:03
Det er fordi, du smed et forbandet
stort brød efter en ands hoved og slog den ihjel, faktisk.
:55:13
Undskyld, hvad er det med en and?
:55:15
Skal vi have and?
Delikat!
:55:20
Selvfølgelig skulle vi ikke have and.
I stedet fik vi nøddebrød med persillesovs.
:55:26
Som jeg sad der, fik jeg en underlig følelese -
:55:30
- jeg morede mig.
:55:32
Jeg har aldrig virkelig moret mig til jul før.
:55:35
Min mor plejede at få mig til at synge
Julemandens Superslæde -
:55:37
- foran en forsamling af beduggede onkler
og tanter, bare for at drille min far, tror jeg.
:55:42
Men jul hos Marcus',
tja, jeg skammer mig over at sige det -
:55:46
- gav mig en varm dunet følelse.
:55:48
Og jeg holder den følelse direkte ansvarlig
for de mærkelige begivenheder, der fulgte.
:55:55
For det første, blev Marcus lun på en pige.
:55:58
- Hej.
- Fis af!