:55:02
Kan du huske, hvordan du mødte Will!
Kan du huske, at du forsøgte....
:55:03
Det er fordi, du smed et forbandet
stort brød efter en ands hoved og slog den ihjel, faktisk.
:55:13
Undskyld, hvad er det med en and?
:55:15
Skal vi have and?
Delikat!
:55:20
Selvfølgelig skulle vi ikke have and.
I stedet fik vi nøddebrød med persillesovs.
:55:26
Som jeg sad der, fik jeg en underlig følelese -
:55:30
- jeg morede mig.
:55:32
Jeg har aldrig virkelig moret mig til jul før.
:55:35
Min mor plejede at få mig til at synge
Julemandens Superslæde -
:55:37
- foran en forsamling af beduggede onkler
og tanter, bare for at drille min far, tror jeg.
:55:42
Men jul hos Marcus',
tja, jeg skammer mig over at sige det -
:55:46
- gav mig en varm dunet følelse.
:55:48
Og jeg holder den følelse direkte ansvarlig
for de mærkelige begivenheder, der fulgte.
:55:55
For det første, blev Marcus lun på en pige.
:55:58
- Hej.
- Fis af!
:56:02
Og så, endnu mærkeligere,
det blev jeg også.
:56:07
Det er i virkeligheden Marcus' fejl.
For når man åbner døren for en person -
:56:11
- kan alle komme indenfor.
:56:13
Nytårsaften mødte jeg Rachel.
:56:15
Hun var interessant,
klog og tiltrækkende.
:56:18
Og i cirka fem minutter fik jeg
hende til at tro, at det var jeg også.
:56:23
Er du..øh, indenfor tv-branchen?
:56:26
Er jeg i tv-branchen?
:56:28
Nej, nej. Alle andre er i tv-branchen....
:56:32
Jeg ser fjernsyn.
:56:33
Okay, så du er mere foran fjernsynet,
end inde i det?
:56:38
Det var tortur, i fem minutter blev
jeg klar over, hvordan livet kunne være -
:56:41
- hvis jeg på nogen måde var interessant.
:56:43
Hvis jeg havde noget at sige om mig selv,
hvis jeg lavede noget.
:56:47
Men jeg lavede ingenting.
:56:49
Og om cirka 30 sekunder ville hun
vide det, og hun ville være væk i en fart.
:56:54
Så...øh, hvad laver du?
:56:58
Tja, jeg...øh, tager lidt fri i øjeblikket.