1:09:03
Hør, jeg har aldrig sagt,
at han var min søn.
1:09:07
Ordene, "jeg har søn ved navn
Marcus", er aldrig kommet over min læber.
1:09:10
Du valgte at tro det.
1:09:13
Ja....rigtigt.
1:09:15
Det er mig, der er drømmeren,
der ønskede at tro, at du havde en søn.
1:09:19
Så jeg lod fantasien løbe af med mig.
1:09:21
Selvfølgelig spillede jeg også en rolle,
det kan jeg godt se.
1:09:23
Nej, overhovedet ikke, jeg mødte dig, og jeg
tænkte: "Sød fyr, åh Gud, hvis han bare havde en søn."
1:09:28
"En nørdagtig teenagedreng,
hvis det er muligt,"
1:09:30
Og så mødte du op på mit dørtrin
med Marcus og...Bingo.
1:09:33
Jeg får den vanvittige tanke, på grund af
et eller andet dybt psykologisk behov i mig.
1:09:38
Du skulle ikke være
så hård mod dig selv over det.
1:09:42
Det kunne være sket for alle.
1:09:47
Ved du, den første gang jeg mødte dig,
tænkte jeg, at du var en smule...indholdsløs.
1:09:54
Men så ændrede du min mening.
1:09:58
Men måske havde jeg ret.
1:10:00
- Rachel hør...
- Ja?
1:10:12
Jeg er ked af det hele...
1:10:18
Jeg er -
1:10:21
- indholdsløs.
1:10:24
Jeg er virkelig -
1:10:27
- en ingenting.
1:10:31
Jeg ved ikke,
hvad i helvede jeg tænkte på.
1:10:34
Undskyld.
1:10:55
Farvel Ellie.
1:10:59
Farvel Marcus.