Antwone Fisher
prev.
play.
mark.
next.

:39:01
Mor dig.
Giv mig et ring, okay?

:39:04
Vi skal nok
klare den.

:39:05
Okay.
Man ved aldrig, sønnike.

:39:07
Nogen gange kan
den slags eskalerer.

:39:09
Eskalerer til hvad?
:39:11
Min kone og jeg gik ud.
Det eskalerede til ægteskab.

:39:15
Nej, vi skal ikke eskalerer
det til noget ægteskab.

:39:17
All right, godt.
Se så at komme af sted med dig.

:39:18
Mor dig nu.
Hej..

:39:20
..hav det sjov.
:39:21
- Okay?
- Jeg vil.

:39:23
Okay, vi
ses senere.

:39:25
Ingen eskalering.
:39:27
Ingen eskalering.
:39:28
Okay.
:39:35
Værsågod.
:39:36
- Mange tak.
- Du er velkommen.

:39:41
Hvad er det?
:39:42
Frappucino.
:39:43
Frappucino?
:39:44
Ja.
Kan du lide det?

:39:45
For 6 dollars?
:39:47
Hvorfor bekymrer du dig
om hvad det koster?

:39:50
Med alle de
penge vi tjener.

:39:52
Det var jo derfor vi
valgte flåden, ikke sandt?

:39:55
For at se verden,
tjene en formue.

:39:58
Jeg ved slet ikke
hvad jeg skal gøre..

:39:59
..med alle de
penge jeg har.

:40:00
Okay, fortæl mig..
:40:01
..hvorfor du i virkeligheden,
valgte flåden.

:40:04
Sådan rigtigt?
:40:05
Ja, rigtigt.
:40:06
Alle right,..
:40:09
..min far var en flådens mand,
Vietnam veteran..

:40:13
.. og hans drenge skulle
vokse op en dag..

:40:16
..og melde sig og tjene,
ganske som ham selv..

:40:18
Der var kun ét lille problem.
Han havde ingen drenge.

:40:22
Så du..
:40:24
Så jeg,..jeps!
:40:27
Det er det værd,
du ved?

:40:30
Jeg mener, selv hvis jeg
havde hadet flåden..

:40:33
..hvad jeg ikke gør..
:40:35
..er det det værd,
bare at..

:40:37
..at se hans øjne
og måden de skinner på..

:40:40
..når jeg tager
min uniform på.

:40:43
Så du og han er
tæt på hinanden?

:40:45
Ja.
Vi er tætte.

:40:49
Jeg kan ikke vente med at
komme hjem til Thanksgiving.

:40:52
Tager du hjem?
:40:54
Jeg tager hjem.

prev.
next.