Antwone Fisher
prev.
play.
mark.
next.

1:13:03
Det er smukt,
Antwone.

1:13:05
Det ved jeg. Jeg sagde
jo at jeg var god.

1:13:06
Ja, det er du.
Du er god..

1:13:08
..fordi du
er ærlig.

1:13:09
Du er mere ærlig
end de fleste folk..

1:13:11
..selv når
du er vred.

1:13:12
Den eneste du ikke er
ærlig over for..

1:13:14
..er dig selv. Dit behov for
at finde din egen familie.

1:13:17
Din rigtige familie.
1:13:19
Jeg føler ikke et behov
for at lede efter dem.

1:13:21
Det ville besvare en
masse spørgsmål for dig.

1:13:24
Jeg har
ingen spørgsmål.

1:13:27
Du er vred på dem..
1:13:29
..fordi du føler at de
ikke kom dig til hjælp.

1:13:31
Måske vidste
de det ikke.

1:13:32
Hvordan skulle de
ikke vide det?

1:13:33
Det er et spørgsmål, du
har behov for at stille dem.

1:13:36
"Betragt
uden ond vilje..

1:13:38
..på trods af angreb."
1:13:40
Det er Websters
definition af tilgivelse.

1:13:42
Hvorfor skal
jeg tilgive?

1:13:43
For at gøre dig selv fri..
1:13:45
..så du kan komme
videre med dit liv.

1:13:53
Hvorfor skal jeg
lede efter min familie?

1:13:55
Jeg har dig, Doc.
1:14:11
Jeg tror han havde
det godt i aften.

1:14:14
Antwone.
Jeg tror at,..

1:14:16
..han havde det godt,
tror du ikke?

1:14:18
Jo, det virkede sådan.
1:14:19
Han gjorde den
sødeste ting i døren..

1:14:23
..da han sagde farvel.
1:14:26
Han inviterede mig til at
komme til hans ceremoni.

1:14:30
Du ved, når han bliver færdig
med sin Japansk undervisning.

1:14:32
Ja, det ved jeg.
1:14:33
Han vil gerne
have jeg kommer.

1:14:35
For at være
sammen med dig.

1:14:37
Hvad sagde
du til ham?

1:14:38
Jeg sagde til ham at det
ville være en ære.

1:14:43
Okay..
1:14:50
..okay.
1:14:54
Tillykke.
1:14:57
Underofficer Fisher.
Flot arbejde.

1:14:59
Mange tak,
Orlogskaptajn.


prev.
next.