:33:01
- I klasseværelset...
- Undskyld.
:33:04
Moderen til barnet der skød,
arbejder på Dick Clarks All American Grill.
:33:12
Det er et arbejdsløshedsprogram
og disse mennesker tvinges...
:33:17
Nej, vent! Kan du ikke hjælpe mig
med at overbevise guvernøren...
:33:21
Alenemødre tvinges til at arbejde...
:33:24
De må lade børnene være alene hjemme...
:33:29
I George Bushs Amerika
var de fattige ikke øverst på listen.
:33:33
Efter den 11. september 2001,
havnede velfærd i baggrunden...
:33:39
...til fordel for frygt, panik
og en ny prioriteringsliste.
:33:44
En måde at udtrykke vor enighed...
:33:47
...er hvis kongressen sætter militærbudgetet
som første prioritet...
:33:53
...og fuldt ud efterkommer min anmodning.
:34:00
Vi har solgt mange
kemikaliedragter og gasmasker.
:34:06
Jeg vil købe en til
mig selv og min hundehvalp.
:34:09
- Dennis Marks har samlet forsyninger.
- Våben, ammunition.
:34:14
Hos Wal-Mart er våbensalget
steget med 70 %...
:34:18
...og salg af ammunition
er steget med 140 %.
:34:20
I Dallas skyder man allerede
efter Osama bin Laden.
:34:25
I månederne efter 11. september var vi
amerikanere paralyserede af frygt.
:34:30
Ingen vidste, om vi også
ville blive dræbt.
:34:33
Vi sad måske ved siden af en galning,
der prøvede at sætte ild til sine sko.
:34:38
Truslen forekom meget virkelig.
:34:40
Jeg er ikke paranoid,
men jeg tager ingen chancer.
:34:44
Jeg vil beskytte mig selv og min familie.
:34:46
Vor voksende frygt blev
til en økonomisk gevinst for mange.
:34:50
Salget af alarmsystemer
er steget med 30 %.
:34:55
De fleste er stadig urolige
efter angrebet d. 11. september.
:34:59
Hvorfor er vi så bange?
Fordi så mange tjener penge på det.