:09:02
Må jeg ikke smøre en madpakke?
Nej tak, jeg har frokostmøde.
:09:06
Hvis det er mælkemanden,
ligger checken i kommoden.
:09:11
Jeg er glad for, du har det bedre.
Tak, min egen.
:09:15
Undskyld, frue.
:09:18
Mrs. Whitaker, det er mrs. Leacock.
Hun siger, hun har en aftale.
:09:23
Herre jemini, tiden er løbet fra mig.
:09:26
Jeg beklager, mrs. Whitaker.
Men uopstillede billeder er nu bedst.
:09:31
Farvel, min egen.
Farvel, mrs. Leacock.
:09:35
Deres mand er meget charmerende.
:09:39
Tak. Vi er selv ret glade for ham.
:09:42
Vil De ikke komme indenfor?
Lad, som om I er hjemme.
:09:46
Jeg forstår nu stadig ikke,
hvorfor De vil interviewe en som mig.
:09:51
Weekly Gazettes læsere
er kvinder som Dem
:09:55
med familier og hjem at passe.
:09:58
Selv om vi skriver om selskabslivet,
er det ikke nogen sladdersprøjte.
:10:04
Som den stolte frue
til en fremgangsrig salgsdirektør
:10:08
planlægger De fester og står
ved Deres mands side i annoncerne.
:10:13
For alle her i Connecticut
:10:15
er I mr. og mrs. Magnatech.
:10:19
Tak. Jeg er meget smigret.
:10:21
Men mit liv er
som alle andre husmødres.
:10:25
Jeg tror aldrig,
jeg har ønsket mig noget...
:10:32
Hvad er der, kære?
:10:34
Jeg tror,
jeg så en mand gå rundt ude i haven.
:10:42
Hvad i alverden...?
:10:48
Du godeste!
Måske skulle De tilkalde politiet?
:10:52
Undskyld, kan jeg hjælpe Dem?
:10:57
Hvem er De?
Undskyld, frue.
:10:59
Jeg hedder Raymond Deagan.
Jeg er Otis Deagans søn.