:21:04
Holdet...
:21:06
De afhænger af mig.
:21:08
Jonathan, lad os tænke over det sammen.
:21:11
Du ved, hvad sporten fungerer som.
:21:15
Den har et bestemt socialt formål.
:21:18
Nationerne er bankerot, færdige.
:21:21
Ikke flere stammekrige.
:21:24
Selv virksomhedskrigene er nu forbi.
:21:28
Ja, jo, det ved jeg godt. Men...
:21:30
Nu har vi de store industrier
og deres direktører.
:21:33
Transport,
levnedsmidler, kommunikation,
:21:36
boliger, luksus, energi.
:21:40
Nogle få af os tager beslutninger
på et globalt grundlag
:21:44
for det fælles gode.
:21:45
Holdet er en enhed.
Det spiller med visse rytmer.
:21:48
Det gør et direktørhold også, Jonathan.
:21:51
Nu er der komfort for alle,
:21:54
det ved du jo.
:21:55
Ingen fattigdom, ingen sygdom.
:21:58
Ingen trang og mange luksusgoder,
:22:01
som du nyder godt af,
som om du var i direktørklasse.
:22:05
Virksomhedssamfundet
tager sig af det hele.
:22:09
Og det eneste det beder folk om,
:22:10
det eneste det nogensinde har bedt om,
:22:14
er at folk ikke blander sig
i ledelsesbeslutningerne.
:22:17
Jeg... jeg vil ikke stritte imod.
:22:21
Jeg prøver bare at forstå det.
:22:22
Det er for dit eget bedste.
Det må du da vide, Jonathan.
:22:27
Det er alle beslutninger vedrørende dig.
:22:31
Tja, jeg...
:22:33
Jeg mistede Ella.
:22:35
Virksomheden tog min kone,
:22:37
- fordi en direktør ville have hende.
- Det vil jeg ikke gennemgå igen.
:22:41
Det var, før jeg overtog ledelsen.
Jeg har ikke noget med det at gøre.
:22:43
Det, jeg hørte,
var at din kone selv ville forlade dig.
:22:47
Så nu skal du trække dig tilbage.
:22:51
Det skulle ikke for svært for dig.
:22:54
Det er trods alt en dum sport.
:22:56
Forfærdelig sport.
Du bør være glad for at komme ud af den.