Absolon
prev.
play.
mark.
next.

:01:39
Mennesket har altid
været arrogant.

:01:42
Fra vi opstod,
udviklet og opretstående...

:01:45
vi blev herrer over
vores egen skæbne.

:01:49
Hvert skridt vi tog,
altid fremad.

:01:52
Kun sjældent så vi tilbage
på den ødelæggelse vi efterlod os.

:01:57
Løsningen på vores problemer
ville dukke op i morgen.

:02:00
I morgen.
Altid i morgen.

:02:04
På en eller anden måde
virkede det betryggende.

:02:07
Vi hobede dem op,
prøvede at undgå det uungålige.

:02:14
Men alle glemte
at i morgen altid kommer.

:02:20
Og da den gjorde
var vi ikke forberedte.

:02:24
Det spredte sig som en steppebrand,
ødelagde nationer, indtil...

:02:27
verden var indhyllet
i dyb stilhed.

:02:32
Først da indså vi
hvad vi havde gjort.

:02:35
Først da opdagede vi
prisen for vores arrogance.

:02:41
Men, den menneskelige race
er bedst, når alting går skævt.

:02:46
I vores mørkeste stunder
tvinger skæbnen altid en, til at stå frem.

:02:52
Upåagtet om han ønsker det.

prev.
next.