:02:00
I morgen.
Altid i morgen.
:02:04
På en eller anden måde
virkede det betryggende.
:02:07
Vi hobede dem op,
prøvede at undgå det uungålige.
:02:14
Men alle glemte
at i morgen altid kommer.
:02:20
Og da den gjorde
var vi ikke forberedte.
:02:24
Det spredte sig som en steppebrand,
ødelagde nationer, indtil...
:02:27
verden var indhyllet
i dyb stilhed.
:02:32
Først da indså vi
hvad vi havde gjort.
:02:35
Først da opdagede vi
prisen for vores arrogance.
:02:41
Men, den menneskelige race
er bedst, når alting går skævt.
:02:46
I vores mørkeste stunder
tvinger skæbnen altid en, til at stå frem.
:02:52
Upåagtet om han ønsker det.