:48:08
Husker du drengen i London.
Jojo?
:48:11
Ja, selvfølgelig.
:48:13
Han var den første jeg reddede,
ti år gammel.
:48:15
Så udsultet, at han
næsten ikke kunne stå.
:48:18
Men han fandt stadig styrke til,
at begrave sin familie.
:48:25
Vi har ingen ide om hvad mod det er.
:48:30
Han plejede at skrive
små seddler til mig.
:48:34
Han hjalp mig på klinikken.
:48:35
Han var dygtig.
:48:38
Han var rar, og dygtig.
:48:40
Han ville være ligesom mig,
Jeg kunne li´ det.
:48:43
Jeg mener, det var dumt og barnligt,
:48:44
men det fik mig til at føle stolthed.
:48:46
Så, jeg tog ham med til London,
:48:48
Du ved, som min talisman,
mit mod i Afrika.
:48:53
Hvordan kunne jeg være så åndsvag?
:48:58
Hvordan kunne jeg være så egoistisk?
:49:11
Pointet er...
:49:15
Han var min ven.
:49:19
Han havde et navn.
:49:23
Så, nu er jeg nød til at huske ham.
:49:31
Hvis jeg kendte navnene,
på alle dem jeg mister...