:47:00
Hvorfor?
:47:02
Hvad er det første du gør,
når du bliver forkølet?
:47:06
Hvad?
:47:07
Hvad er det første du gør,
når du bliver forkølet?
:47:12
Hønsekødssuppe, aspirin, stiv whiskey.
:47:14
Har du aldrig, "bare" været forkølet?
:47:17
Jeg forstår ikk...
:47:18
Intet taget i mod det,
bare være forkølet.
:47:20
-Nej.
-Nej.
:47:21
Det er sådan vi er, ikke?
:47:22
Vi drukner det, dræber det, bedøver det.
:47:25
Alt for ikke at føle det.
:47:26
Mens jeg var læge i London,
:47:28
var der aldrig nogen
der sagde matanay.
:47:30
Det takker dig ikke, som man gør her
:47:32
fordi her,
"føler" de det hele.
:47:34
Råt og udsødet.
:47:35
Her er der ingen medicin,
intet smertestillende.
:47:38
Det er den underligste
rene ting --lidelse.
:47:45
Og når man har set den slags mod i et...
:47:53
...i et barn...
:47:56
hvordan kan man så
ville andet, end at...
:47:58
at bare tag dem i ens arme?
:48:08
Husker du drengen i London.
Jojo?
:48:11
Ja, selvfølgelig.
:48:13
Han var den første jeg reddede,
ti år gammel.
:48:15
Så udsultet, at han
næsten ikke kunne stå.
:48:18
Men han fandt stadig styrke til,
at begrave sin familie.
:48:25
Vi har ingen ide om hvad mod det er.
:48:30
Han plejede at skrive
små seddler til mig.
:48:34
Han hjalp mig på klinikken.
:48:35
Han var dygtig.
:48:38
Han var rar, og dygtig.
:48:40
Han ville være ligesom mig,
Jeg kunne li´ det.
:48:43
Jeg mener, det var dumt og barnligt,
:48:44
men det fik mig til at føle stolthed.
:48:46
Så, jeg tog ham med til London,
:48:48
Du ved, som min talisman,
mit mod i Afrika.
:48:53
Hvordan kunne jeg være så åndsvag?
:48:58
Hvordan kunne jeg være så egoistisk?