:46:00
Dr. Callahan?
:46:21
Undskyld, jeg...
:46:22
Jeg har nogle rejsechecks.
:46:24
Da jeg tar hjem imorgen, så jeg...
jeg tænkte, at I kunne bruge dem her.
:46:28
Elliott tar sig,
normalt af de ting.
:46:30
Skal jeg gi ham, dem...?
:46:32
Nej, det er okay,
jeg skal nok gi´ ham dem.
:46:33
Okay.
:46:37
Så... lukker han ned for jer?
:46:40
Måske.
:46:42
Men vi dukker altid op igen...
et andet sted.
:46:46
Jeg beundre dig virkelig,
for det arbejde du udføre.
:46:49
Oh, Jesus. beundre,
hvad betyder det egentlig?
:46:51
Hvorfor skal du altid være så vanskelig..
:46:53
-at snakke til?
-Hvorfor er du?
:46:54
Hvorfor siger du aldrig mit navn?
:46:56
Undskyld?
:46:58
Du siger aldrig mit navn.
:47:00
Hvorfor?
:47:02
Hvad er det første du gør,
når du bliver forkølet?
:47:06
Hvad?
:47:07
Hvad er det første du gør,
når du bliver forkølet?
:47:12
Hønsekødssuppe, aspirin, stiv whiskey.
:47:14
Har du aldrig, "bare" været forkølet?
:47:17
Jeg forstår ikk...
:47:18
Intet taget i mod det,
bare være forkølet.
:47:20
-Nej.
-Nej.
:47:21
Det er sådan vi er, ikke?
:47:22
Vi drukner det, dræber det, bedøver det.
:47:25
Alt for ikke at føle det.
:47:26
Mens jeg var læge i London,
:47:28
var der aldrig nogen
der sagde matanay.
:47:30
Det takker dig ikke, som man gør her
:47:32
fordi her,
"føler" de det hele.
:47:34
Råt og udsødet.
:47:35
Her er der ingen medicin,
intet smertestillende.
:47:38
Det er den underligste
rene ting --lidelse.
:47:45
Og når man har set den slags mod i et...
:47:53
...i et barn...
:47:56
hvordan kan man så
ville andet, end at...
:47:58
at bare tag dem i ens arme?