:36:01
Bare det, at vi ved,
hvem den har tilhørt.
:36:08
Der er noget, der ligner glas.
Måske et spejl.
:36:12
Lad os se.
Det er det. Nu kan vi se os selv.
:36:21
A11 var Edith Russells kahyt.
:36:24
Før hun gik i redningsbåden,
låste hun sine 19 kufferter, -
:36:29
- fordi hun ikke stolede
på stewarderne.
:36:37
Jim ledte efter Molly Browns salon.
Det anede os, hvor den var.
:36:42
Han ledte
efter et fremadrettet vindue.
:36:46
ROV'en kan godt komme igennem.
:36:49
Så opdagede jeg nogle glasstumper
i vindueskarmen.
:36:53
De kunne skære linen over.
:36:55
Ken Marschall siger, vi godt kan.
:36:58
Lad være. Linen kommer
til at ligge hen over glasset.
:37:03
- Så. Han er inde.
- Ikke så ringe.
:37:08
Tja, nu vi er inde, er det vel ikke
så skidt en idé alligevel.
:37:12
Det er ikke en messingseng, den er
af træ. Det er lidt uhyggeligt.
:37:17
Molly Brown sagde, hun lå i en
messingseng, men der er da ingen.
:37:22
Molly Brown var en personlighed.
Manden var blevet rig på minedrift, -
:37:27
- og hun anglede
efter overklassens anerkendelse.
:37:30
Titanic-tragedien
gjorde hende til en legende.
:37:38
Genja, jeg skal altså tisse.
:37:42
Jeg tror ikke,
jeg kan holde mig meget længere.
:37:47
Jeg har altid været
lidt af en... nervetisser.
:37:52
Men når man skal
i tre kilometers dybde, så skal man.