1:22:06
Alle var enige
om at fortsætte ekspeditionen.
1:22:09
Efter det første chok -
1:22:12
- var det, som om Titanic igen blev
vigtig. Ikke så meget i sig selv.
1:22:17
Men som symbol på det, der sker,
når advarsler overhøres.
1:22:21
Og på, hvordan vi alle håber at kunne
se døden i øjnene, når den kommer.
1:22:26
Archie Frost var
i maskinrummet den aften.
1:22:30
Han var først i 20'erne -
1:22:33
- og havde samarbejdet
med Thomas Andrews.
1:22:37
Andrews kom ned og sagde:
"Skibet har ikke langt igen."
1:22:44
"Hvis De bliver her, dør De."
1:22:48
Archie Frost svarede: "Vi bliver
så længe, det er nødvendigt."
1:22:53
Disse hverdagens helte passede
maskinerne og generatorerne, -
1:22:58
- skaffede el til telegrafen
og indgød de mange mennesker ro.
1:23:05
Hverdagens helt står altid
lige ved siden af en.
1:23:21
Når man ser agterstavnen,
hvor 1500 mennesker døde...
1:23:27
Jeg ved ikke,
hvordan jeg skal beskrive det.
1:23:36
Man kan ikke undgå
at blive bevæget.
1:23:39
Der er ingen tvivl om,
at folk sank mod bunden her,
1:23:43
Men de er der ikke længere. Ethvert
spor af dem er blevet opløst i havet.
1:23:51
Mir 2, kom i position,
så I kan lægge plaketten.
1:23:55
Vi går i position.