1:23:05
Hverdagens helt står altid
lige ved siden af en.
1:23:21
Når man ser agterstavnen,
hvor 1500 mennesker døde...
1:23:27
Jeg ved ikke,
hvordan jeg skal beskrive det.
1:23:36
Man kan ikke undgå
at blive bevæget.
1:23:39
Der er ingen tvivl om,
at folk sank mod bunden her,
1:23:43
Men de er der ikke længere. Ethvert
spor af dem er blevet opløst i havet.
1:23:51
Mir 2, kom i position,
så I kan lægge plaketten.
1:23:55
Vi går i position.
1:24:04
De 1500 sjæle, der gik til her,
taler stadig -
1:24:08
- og minder os om,
at det utænkelige kan ske -
1:24:12
- trods årvågenhed,
ydmyghed og medmenneskelighed.
1:24:18
Farvel...
1:24:33
Vi havde været til søs længe.
Jeg tænkte på at komme hjem igen.
1:24:47
Den dag, vi tog hjem, var der
agter for skibet en hvidlig regnbue.
1:24:52
Nærmest som en glorie
over vraget af Titanic.
1:24:57
Der var noget æterisk over den.