Mona Lisa Smile
prev.
play.
mark.
next.

:12:01
Nå, men hvordan er lektionerne?
:12:05
Snobber, ikke også?
:12:08
Jeg hader at sige, hvad sagde jeg.
Det behøves du heller ikke.

:12:18
Jeg kan ikke rigtig snakke nu.
:12:22
Jeg skriver til dig i aften.
:12:28
Nå, så du har en filejs?
:12:31
Han er...
Han er der. Jeg er her.

:12:34
Langdistance. Tortur. Jeg kender det.
Kom. Kom ind og sid ned.

:12:43
Da Lenny tog af sted til det sydlige Stillehav,
knuste det næsten mit hjerte.

:12:48
Vi skrev hver dag, indtil...
:12:53
Han var en storslået mand.
:12:56
Jeg er ked af det.
Det er 100 år siden.

:12:59
Jeg sludrer.
:13:03
Jeg elsker Lucy.
Selv hvis hun er kommunist.

:13:08
Det eneste røde ved Lucy,
er hendes hår.

:13:11
Og selv det er kunstigt.
Det var Desi, der sagde det.

:13:14
Winchell skrev det.
:13:17
Amanda Armstrong.
Jeg ser, at du har overlevet.

:13:20
Katherine Watson.
Og kun lige knapt.

:13:22
Åh, godt. I har mødt hinanden.
Katherine har fået det 3. værelse.

:13:25
Hvad med lidt aftensmad før
"What's my line"?

:13:29
Hvad med en lille drink?
:13:34
Hendes partner døde i maj.
:13:37
Partner?
:13:40
Du ved... partner.
:13:43
Josephine Burns.
Underviste i biologi her i 30 år.

:13:53
Du vil elske det her Katherine.
Du får se.

:13:56
Det gør jeg allerede. Virkelig,
det er smukt. Det er virkelig perfekt.


prev.
next.