:27:02
Hun er vidunderlig.
Ja.
:27:04
Bare det, at hun kom ind.
Det vil hun altid have.
:27:10
Tak. Miss Watson, du har været
god overfor hende.
:27:14
Det sætter vi begge pris på.
:27:18
Undskyld. "At hun kom ind".
Hvad mener du med det?
:27:21
Ja, hun vil være i Philadelphia.
:27:25
Med mig.
:27:30
Det bliver en frygtelig lang rejse,
for at have maden klar kl. 17.00.
:27:34
Og vi bytter.
Tak.
:27:44
Undskyld mig.
:27:46
Undskyld mig. Har du set Spencer?
Jeg kan ikke finde ham.
:27:53
Faktisk spurgte Spencer mig
om at følge dig hjem.
:27:57
Han havde dette møde...
I New York.
:28:02
Tak.
:28:32
Kære, hvad laver du her?
Jeg bliver natten over.
:28:36
Hvad siger Spencer?
Spencer ville ikke bemærke det.
:28:40
Han er igen i New York. For at arbejde.
Han abejder hårdt, for jer begge.
:28:46
Lyv ikke for ham, mor.
Han gør det godt nok selv.
:28:50
Nu skal du vende om
og går hjem...
:28:52
...ordne dit ansigt
og vente på din mand.
:28:55
Det er den aftale du lavede
Elizabeth. Det gjorde vi alle.
:28:58
Så du vil ikke lade mig
blive i mit eget hus?