:29:01
Spencers hus er dit hus nu.
:29:03
Tro mig, det er for dit eget bedste.
:29:24
Miss Watson. Kom ind.
:29:27
Syv jura skoler indenfor 45 min.
fra Philadelphia.
:29:30
Du kan studere og have
maden klar kl. 17.00.
:29:33
Det er for sent.
Nej. Nogle accepterer sene optagelser.
:29:36
Jeg blev først bragt helt ud af den.
Joan, hvem er det?
:29:39
Da Tommy fortalte mig, at han var
kommet ind på Penn. Jeg tænkte:
:29:42
"Hendes skæbne er forseglet.
Hvordan kan hun smide alt væk?"
:29:45
Jeg indså, at det behøver du ikke.
Du kan både blæse og have mel i munden.
:29:49
Vi er blevet gift.
:29:52
Vi stak af i weekenden.
:29:54
Det viste sig, at han var skrækslagen
for en stor ceremoni...
:29:57
...så vi holdte det her og nu.
:30:00
Meget romantisk.
:30:02
Se.
:30:13
Den er smuk.
:30:18
Det var mit valg, ikke at tage det.
Han ville have støttet det.
:30:23
Men du behøver ikke at vælge.
Nej, det skulle jeg.
:30:27
Jeg ville have et hjem, en familie.
Det er ikke noget jeg vil ofre.
:30:30
Der er der ingen der beder
dig om at ofre det, Joan.
:30:33
Jeg vil bare have dig til at
forstå, at du kan gøre begge.
:30:36
Tror du at jeg vil vågne op en dag
og fortryde at jeg ikke blev advokat?
:30:39
Ja, det er jeg bange for.
:30:41
Ikke så meget som hvis jeg ikke havde en
familie. Ikke at være der til at opfostre dem.
:30:46
Jeg ved præcis, hvad jeg gør, og
det gør mig ikke mindre klog.
:30:51
Det må være forfærdeligt for dig.
Det sagde jeg ikke. Jeg...
:30:54
Selvfølgelig gjorde du det.
Det gør du altid.
:30:57
Du står i klassen og fortæller os at se
ud over billedet, men det gør du ikke.