The Human Stain
prev.
play.
mark.
next.

:11:00
- Den blev nomineret til...
- Det er fem år siden. Hvad skete der?

:11:04
Du har en skriveblokering, ikke?
Men jeg er svaret på dine bønner.

:11:10
- Ved du, hvem jeg er?
- Dekan Silk?

:11:14
Den just pensionerede,
men ikke just begrædte dekan Silk, -

:11:18
- der efterforsker mordet...
Fik du den?

:11:21
... der efterforsker
mordet på min kone.

:11:24
Kan det sætte gang i kreativiteten?
:11:27
- Jeg er ikke med.
- De svin dræbte min kone, Nathan.

:11:31
De kunne lige så godt have taget
en pistol og skudt hende i hjertet.

:11:36
Hvem skulle have troet,
at Iris bukkede under?

:11:40
Så stærk, som hun var.
Så modig, som hun var.

:11:44
Deres form for idioti blev for meget
selv for min stovte Iris.

:11:49
En kæmpe blodprop. Bang!
:11:52
Jeg fik hende på hospitalet,
men det var for sent.

:11:56
De ville dræbe mig,
men de ramte hende.

:11:59
I den politiske korrektheds navn.
Et oxymoron, der vil noget.

:12:04
Der har du din bog, Nathan.
Må jeg kalde dig Nathan?

:12:08
- Hør her, dekan...
- Bare Coleman. Titlerne er fortid nu.

:12:13
Jeg beklager, men...
jeg skriver fiktion...

:12:17
Det bliver en ny
"Kandidaten fra Manchuriet".

:12:21
De myrdede sgu den forkerte!
På grund af ét ord.

:12:25
Gespenster!
:12:27
Gespenster!
:12:29
Det er jo ikke til at tro.
Nu skal du høre.

:12:35
Min far var værtshusholder
i New Jersey.

:12:40
Han var den eneste
jødiske værtshusholder i East Orange.

:12:44
Han nåede kun til syvende klasse.
:12:46
Men han gik meget op i
præcist ordvalg.

:12:49
Og jeg holder stadig fast i
hans anskuelse.

:12:55
Må jeg have lov at foreslå,
at du selv skriver den bog?


prev.
next.