:21:05
Nej, det er umuligt.
:21:08
-Det må være en misforståelse.
-præcis, en misforståelse.
:21:11
Dette beviser ingenting.
:21:12
Libby må have skrevet, den
første mand hun kom til at tænke på.
:21:17
Du er den eneste
mand hun tænkte på.
:21:21
Må jeg tale
med dig i enrum?
:21:28
Du tror vel ikke på hende?
:21:32
Jeg skulle...
:21:35
Jeg skulle måske ikke været kommet.
Dette må være et chok for dig.
:21:38
Jeg er i chok selv om jeg har
vidst det siden jeg var to år.
:21:41
Men på en rar måde.
Jeg har drømt om dette i hele mit liv.
:21:47
Måske ikke netop den her entré.
Jeg havde tænkt mig noget mere elegant.
:21:53
Men jeg kan se at
det var en fejltagelse.
:21:58
Jeg skulle ikke været kommet.
:22:04
Undskyld, sagde du at du havde
vidst dette hele dit liv?
:22:09
-Ja.
-Godt, nu når vi har fået det overstået...
:22:13
...hvad med en kop te
og en bid frugtkage?
:22:16
Men din mor syntes
ikke at jeg behøvede at vide det?
:22:18
-Ingen frugtkage altså.
-Hvorfor fortalte hun det ikke til mig?
:22:22
Hvad skete der med misforståelsesteorien
som vi for nylig var inde på?
:22:27
Nej, vent lige lidt.
:22:30
Henry, jeg ved at dette kom som et
chok men vi kan ikke bare lade hende gå.
:22:35
-Ikke før vi har fundet ud af dette.
-Skal jeg ringe til et hotel, madam?
:22:39
Og sige hvad?
:22:41
At en kendt politiker ønsker
et værelse til en teenagerpige?
:22:46
-Pressen kommer til at godte sig.
-Kan vi glemme pressen et sekund?
:22:50
-Nej, Glynnis har helt ret.
-Tak for at nogen tænker klogt.
:22:55
Pigen må blive her hos os.