Alexander
prev.
play.
mark.
next.

:27:05
Der har jo aldrig været tid, mor.
:27:08
Lige siden jeg var lille,
er jeg blevet ført frem til storhed.

:27:14
Mit stakkels, lille barn.
Du er ligesom Achilleus

:27:18
Forbandet af din egen storhed
:27:25
Tag min styrke.
:27:32
Du må aldrig lade dine følelser
komme i vejen for dine pligter.

:27:40
En konge må yde ofre for sit folk
:27:45
Du er snart 19, og pigerne siger,
at du ikke bryder dig om dem

:27:50
Du synes bedre om Hefaistion.
:27:53
Det er naturligt nok for en ung mand.
:27:56
Men hvis du drager til Asien uden
at efterlade en søn, er alt tabt.

:28:00
Hefaistion elsker mig, som jeg er.
:28:06
Ikke for det, jeg er
:28:09
Elsker?
:28:11
Elsker?
:28:15
I Dionysos' navn...
:28:18
...du må forstå,
hvordan Filippos tænker.

:28:22
For din egen skyld.
Det er dit liv, der står på spil.

:28:28
- Han har spioner blandt dine venner.
- Ti stille!

:28:35
Jeg er hans eneste retmæssige søn,
dit gale kvindemenneske.

:28:41
Han ville aldrig gøre mig fortræd.
:28:44
Om så Eurydike fik en søn,
arver han først tronen som 20-årig

:28:48
Ja, og til den tid er du 40
:28:52
Gammel og vis,
som Parmenion

:28:56
Og Filippos' unge søn er da 20.
Sådan som du er nu.


prev.
next.