Alexander
prev.
play.
mark.
next.

:10:01
Er det et eksil
at herske over en stor provins?

:10:04
Har andre af dine nærmeste venner
fået en så fjern provins?

:10:11
Så bliver du næppe en god satrap
:10:17
Så ske det. Lad mig rådne op
i makedonske laser...

:10:22
...hellere end at stråle
i østerlandsk glans.

:10:27
Jeg bukker og skraber ikke
som dine spytslikkere.

:10:30
Hefaistion, Nearchos og Perdikkas
:10:35
Som guvernør over en af vore mest
asiatiske provinser, må du indse, -

:10:41
- at hvis perserne bøjer sig for mig,
så er det, fordi de selv ønsker det

:10:47
Tvinger jeg grækere til at gøre det?
:10:50
Du tager da imod
grækernes ofre til dig som Zeus' søn.

:10:57
- Kun når de tilbydes mig
- Hvorfor ikke afvise den smiger?

:11:00
Er det frihed at bøje sig for dig?
:11:03
Du bøjer dig i støvet for Herkules,
som var dødelig, men søn af Zeus.

:11:08
Hvordan kan du, der er så ung,
sammenligne dig med Herkules?

:11:13
Hvorfor ikke?
:11:17
Jeg har nået mere i min levetid.
:11:19
Jeg er rejst længere end han.
:11:22
Herkules gjorde det på egen hånd
Erobrede du Asien alene, Alexander?

:11:28
Var det måske ikke din far,
der planlagde erobringen af Asien?

:11:32
Eller tæller hans blod ikke mere,
Zeus-Amon?

:11:35
Du spotter mig
og håner min familie, Kleitos.

:11:40
Din far gjorde ikke barbarer til
forbundsfæller og krigskammerater

:11:47
Er vi ikke gode nok længere?
Jeg husker en tid, -

:11:51
- hvor vi kunne tale mand til mand
uden at skulle bukke og skrabe

:11:58
Og nu er det dem, du kysser

prev.
next.