:59:02
- imperiets egentlige arving.
:59:08
Men sandheden er aldrig enkel
:59:12
Og dog er den
:59:15
Sandheden er,
at vi slog ham ihjel
:59:21
Ved at tie samtykkede vi.
:59:25
For vi kunne bare ikke mere
:59:29
Hvad andet kunne vi se frem til
end at blive kasseret som Kleitos?
:59:35
Skulle vi overlade alt til
de asiatiske spytslikkere, vi hadede?
:59:40
"Blanding af racerne" "Harmoni."
:59:44
Han talte meget om den slags.
:59:47
Men var han ikke bare ude efter
et nyt folk, der kunne adlyde ham?
:59:53
Jeg har aldrig troet på hans drømme
Det var der ingen af os, der gjorde.
1:00:00
Det er sandheden om hans liv.
1:00:02
Drømmerne udmatter os
1:00:06
De skal dø, inden de slår os ihjel
med deres forbandede drømme
1:00:11
Kassér alt det sludder, Cadmos.
Det er bare gammelmandsævl.
1:00:18
Skriv i stedet:
"Han døde af feber og afkræftelse"
1:00:24
Javel, store farao.
1:00:26
Han kunne være blevet
i Makedonien og have stiftet familie.
1:00:31
Så var han blevet en anset mand.
1:00:36
Men sådan var Alexander ikke
1:00:39
Hele sit liv kæmpede han
for at gøre sig fri af frygten.
1:00:45
Og ene og alene af den grund
blev han fri.
1:00:52
Det frieste menneske,
jeg nogensinde har mødt.
1:00:57
Hans tragedie
var en stadig større ensomhed -