1:02:04
Du kan læse det en anden gang.
1:02:07
Sæt dig, og kig ud over bjergene.
Det gør pigen i min roman.
1:02:17
Vi ses senere.
- Vi ses. Godt nyt!
1:02:25
Grace valgte at håbe på det bedste
i stedet for at frygte det værste.
1:02:31
Hun ville bruge dagen på
at vaske sit tøj og sig selv, -
1:02:35
- hvilket hun var helt sikker på, -
1:02:37
- at personerne i Toms fiktive by
aldrig kunne finde på.
1:02:45
Nu var det som om,
Dogville bare ventede.
1:02:50
Selv vinden lagde sig
og efterlod byen uvant stille.
1:02:56
Som om nogen havde stillet en
stor osteklokke ned over byen, -
1:03:01
- som skabte den stilhed, der
sænker sig, nar man venter gæster.
1:03:07
Efter to fridage var Grace
blevet sat på arbejde igen, -
1:03:12
- men stilheden var der stadig.
Faktisk blev den intensiveret.
1:03:18
Indtil den femte dag, hvor den steg
til en underlig stemning, -
1:03:23
- der pludselig trak byens
beboere ud på gaden for at lytte.
1:03:30
De spurgte hinanden, om
telefonlinjen stadig var nede, -
1:03:34
- og snakkede om Ben, der matte
vende om på vej til Georgetown, -
1:03:39
- fordi et stort træ
blokerede vejen.
1:03:43
De var ikke bekymrede.
1:03:45
"Bekymret" var ikke det rigtige ord.
1:03:49
Pludselig havde Tom set bilerne.
1:03:51
Hvor mange biler?
1:03:53
Man kan se dem med det
blotte øje. Der er mindst otte.
1:03:57
Jeg troede, vejen var spærret?
- De må være kommet igennem før.