1:10:05
Det er noget nyt.
1:10:10
Det kunne tolkes som svaghed, far.
Du skuffer mig.
1:10:15
Jeg vil ikke skyde nogen.
- I skød efter mig sidst.
1:10:19
Ja.
1:10:23
Det fortryder jeg. Du løb væk.
1:10:27
Det hjalp selvfølgelig ikke
at skyde efter dig.
1:10:32
Du er alt, alt for stædig.
1:10:37
Hvorfor er du så kommet?
1:10:40
Samtalen, hvor du sagde, hvad
du ikke kunne lide ved mig, -
1:10:44
- fik vi aldrig afsluttet,
fordi du stak af.
1:10:48
Jeg vil også fortælle,
hvad jeg ikke kan lide ved dig.
1:10:52
Det er vist Sådan,
man fører en høflig samtale.
1:10:56
Er det virkelig derfor,
du er kommet?
1:11:01
Og du siger, jeg er stædig?
1:11:04
Du er ikke kommet for
at tvinge mig til at blive som dig?
1:11:08
Jeg overvejede det et øjeblik,
men du kan ikke tvinges.
1:11:15
Du er mere end
hjertelig velkommen -
1:11:19
- til at vende hjem
og blive min datter igen.
1:11:23
Og...
1:11:25
...jeg vil endda begynde at dele
min magt og mit ansvar med dig, -
1:11:31
- hvis du kommer hjem.
Men du er jo ligeglad.
1:11:35
Hvad er det så?
1:11:37
Hvad?
- Det, du ikke kan lide ved mig?
1:11:40
Du sagde et ord, der irriterede mig.
Du kaldte mig arrogant.
1:11:45
At plyndre, som var det en
menneskeret, er arrogant.
1:11:49
Det er lige præcis det, jeg ikke
kan lide ved dig. Du er arrogant.
1:11:53
Kom du for at fortælle mig det?
1:11:59
Det er ikke mig, der er
fordømmende. Det er dig!