1:11:01
Og du siger, jeg er stædig?
1:11:04
Du er ikke kommet for
at tvinge mig til at blive som dig?
1:11:08
Jeg overvejede det et øjeblik,
men du kan ikke tvinges.
1:11:15
Du er mere end
hjertelig velkommen -
1:11:19
- til at vende hjem
og blive min datter igen.
1:11:23
Og...
1:11:25
...jeg vil endda begynde at dele
min magt og mit ansvar med dig, -
1:11:31
- hvis du kommer hjem.
Men du er jo ligeglad.
1:11:35
Hvad er det så?
1:11:37
Hvad?
- Det, du ikke kan lide ved mig?
1:11:40
Du sagde et ord, der irriterede mig.
Du kaldte mig arrogant.
1:11:45
At plyndre, som var det en
menneskeret, er arrogant.
1:11:49
Det er lige præcis det, jeg ikke
kan lide ved dig. Du er arrogant.
1:11:53
Kom du for at fortælle mig det?
1:11:59
Det er ikke mig, der er
fordømmende. Det er dig!
1:12:04
Du dømmer netop ikke
nogen, fordi du "forstår" dem.
1:12:08
En ussel barndom, -
1:12:10
- og så er et mord ikke længere
nødvendigvis et mord.
1:12:15
Du giver omstændighederne skylden.
1:12:18
Voldtægtsmænd og mordere er i
virkeligheden ofrene, siger du.
1:12:23
Jeg kalder dem hunde!
1:12:26
Æder de deres eget bræk,
kan de kun stoppes med en pisk.
1:12:30
Hunde følger jo bare deres natur.
Det må du vel tilgive dem?
1:12:35
Hunde kan lære mange nyttige ting,
men ikke, hvis vi tilgiver dem, -
1:12:39
- hver gang de følger deres natur!
1:12:54
så jeg er arrogant. Jeg er arrogant,
fordi jeg tilgiver folk.