1:12:04
Du dømmer netop ikke
nogen, fordi du "forstår" dem.
1:12:08
En ussel barndom, -
1:12:10
- og så er et mord ikke længere
nødvendigvis et mord.
1:12:15
Du giver omstændighederne skylden.
1:12:18
Voldtægtsmænd og mordere er i
virkeligheden ofrene, siger du.
1:12:23
Jeg kalder dem hunde!
1:12:26
Æder de deres eget bræk,
kan de kun stoppes med en pisk.
1:12:30
Hunde følger jo bare deres natur.
Det må du vel tilgive dem?
1:12:35
Hunde kan lære mange nyttige ting,
men ikke, hvis vi tilgiver dem, -
1:12:39
- hver gang de følger deres natur!
1:12:54
så jeg er arrogant. Jeg er arrogant,
fordi jeg tilgiver folk.
1:13:00
Kan du ikke høre,
hvor nedladende det lyder?
1:13:05
Du antager på forhånd, -
1:13:08
- at ingen nogensinde kan stige -
1:13:13
- til det samme høje
moralske stade som dig.
1:13:16
Og derfor undskylder du dem!
Det er, om noget, arrogant!
1:13:22
Du, mit kære barn, tilgiver andre
med undskyldninger, -
1:13:28
- du ikke tillader dig selv at bruge.
1:13:31
Hvorfor skulle jeg ikke tilgive?
1:13:34
Du skal tilgive, nar
tilgivelsen er fortjent.
1:13:39
Mal dem efter din egen alen.
Det skylder du dem.
1:13:45
Den straf, du fortjener for dine
synder, fortjener de også for deres.
1:13:51
De er kun mennesker, far.
1:13:53
Enhver skal stå til ansvar
for sine egne handlinger.
1:13:57
Men du giver dem ikke den chance,
og det er ekstremt arrogant!