1:28:01
Så det her er alle tiders.
Nu kan jeg lede efter lys, tændstikker...
1:28:05
og barskabet.
1:28:08
Oh, Gud.
1:28:16
Jeg synes vi skal smutte.
1:28:18
Der er ingen telefon linie.
Hvad?
1:28:20
Jeg synes vi skal smutte.
hvorfor?
1:28:22
Det er vores hus...
bare for i aften.
1:28:25
Vi er "David og Ruth Laskin."
1:28:29
Hvem vil du gerne være?
1:28:32
Jeg foretrækker Ruth,
men jeg kan være fleksibel.
1:28:37
Hvad laver du...
1:28:40
Alkohol!
Oh, boy.
1:28:42
Nåh, er det i orden med vin?
1:28:45
Jeg ved det ikke. Nåh, men du vælger vinen.
1:28:48
Jeg går ud og leder efter soveværelset
og klæder om til noget.. råt.
1:28:55
Jeg er rastløs i øjeblikket.
Jeg burde smutte nu.
1:29:00
Jeg skal nå mit lift.
1:29:05
Så gå.
1:29:08
Det gjorde jeg.
1:29:10
Jeg troede du måske var en tåbe,
1:29:13
men du var spændende.
1:29:17
Jeg ønskede at du blev.
1:29:19
Jeg ønskede også at du blev.
Nu ønsker jeg at jeg var blevet.
1:29:21
Jeg ønsker jeg havde gjort en masse ting.
1:29:24
Oh, Gud, jeg ønsker at jeg havde...
1:29:31
Jeg ønsker at jeg var blevet.
1:29:34
- Jeg kom nedenunder, og du var væk.
- Jeg gik ud. Jeg gik ud af døren.
1:29:39
- Hvorfor?
- Jeg følte mig som et barn der var bange.
1:29:41
Det var over mit hoved.
Jeg ved det ikke.
1:29:45
Var du bange?
1:29:47
Ja.
1:29:50
Troede du vidste det om mig!
1:29:53
Jeg rendte tilbage til bålet,
prøvede at løbe fra min ydmygelse.
1:29:57
Var det noget jeg sagde?
Ja.