:58:01
"Sendte mig væk" lyder som om,
jeg røg på en anstalt.
:58:04
- Spændetrøje var ikke på tale.
- Hvorfor sendte de dig på kostskole?
:58:09
De sendte mig på kostskole, fordi de
mente, jeg kunne være farlig.
:58:14
Åh, nej. Nu er du chokeret.
Du vil bare væk herfra.
:58:17
- Gå bare, det er i orden.
- Det er rigtigt sjovt.
:58:19
Det er rigtigt sjovt.
:58:22
Hvorfor mente de, at du var farlig?
:58:24
Du er jo en lille detektiv.
:58:26
- Vil du vide det?
- Ja.
:58:28
Du er bøsse.
:58:31
Nej.
:58:39
Det var min skyld,
at hun sad i rullestol.
:58:43
Jeg skubbede hende.
:58:46
Sådan var det.
:58:50
- Hold kæft!
- Det' løgn.
:58:52
- Nej. Det er sandheden.
- Hvorfor?
:58:56
Det var bare et åndssvagt uheld.
:58:58
Af den slags man bliver ved
med at tænke tilbage på, -
:59:01
- og man indser, at det bare var
et åndssvagt, vanvittigt uheld.
:59:05
Hele mit liv var hun deprimeret
uden nogen årsag.
:59:08
Så en dag...
:59:10
Jeg var kun ni år gammel...
:59:12
Jeg hadede hende...
:59:15
Og så skubbede jeg hende.
:59:17
Det var helt uskyldigt.
Jeg var frustreret.
:59:20
Fordi du ikke kunne gøre hende glad?
:59:22
Ja, for helvede!
:59:24
En hvilken som helst anden dag,
ville hun bare have skældt mig ud.
:59:29
Men denne dag.
:59:31
Lige netop denne dag.
:59:34
Var opvaskemaskinens luge gået op.
Låsen var i stykker.
:59:40
Den åbnede bare af sig selv
engang imellem.
:59:43
Den skide lås.
:59:45
Det er utroligt hvor stor en del af mit
liv, der er bestemt af en lille smæklås.
:59:52
Men hun faldt altså over lugen, -
:59:55
- og slog hovedet i køkkenbordet.
Blev lam fra livet og nedad.