:59:01
- og man indser, at det bare var
et åndssvagt, vanvittigt uheld.
:59:05
Hele mit liv var hun deprimeret
uden nogen årsag.
:59:08
Så en dag...
:59:10
Jeg var kun ni år gammel...
:59:12
Jeg hadede hende...
:59:15
Og så skubbede jeg hende.
:59:17
Det var helt uskyldigt.
Jeg var frustreret.
:59:20
Fordi du ikke kunne gøre hende glad?
:59:22
Ja, for helvede!
:59:24
En hvilken som helst anden dag,
ville hun bare have skældt mig ud.
:59:29
Men denne dag.
:59:31
Lige netop denne dag.
:59:34
Var opvaskemaskinens luge gået op.
Låsen var i stykker.
:59:40
Den åbnede bare af sig selv
engang imellem.
:59:43
Den skide lås.
:59:45
Det er utroligt hvor stor en del af mit
liv, der er bestemt af en lille smæklås.
:59:52
Men hun faldt altså over lugen, -
:59:55
- og slog hovedet i køkkenbordet.
Blev lam fra livet og nedad.
1:00:01
Vil du stadig sammenligne
forstyrrede familier?
1:00:05
Men din mor sad da i rullestol
i lang tid, inden du rejste.
1:00:07
Ja. Jeg var kun ni år.
1:00:10
De sendte mig i terapi
og gav mig disse piller, -
1:00:13
- der skulle "dæmpe min vrede",
og dem har jeg fået lige siden.
1:00:18
Da jeg var 16, fandt min
psykiater-far ud af, -
1:00:23
- at det nok ikke var det bedste sted
at vokse op, så røg jeg på kostskole.
1:00:29
- Jeg har ikke været hjemme siden.
- Før nu.
1:00:31
- Til hendes begravelse.
- Før hendes begravelse.
1:00:37
Jeg fatter ikke, at den retarderede
quarterback er et pillevrag.
1:00:41
Jesse?
1:00:43
Hvor er saunaen?
1:00:46
- Jeg viser vej.
- Nej, det gør jeg.
1:00:48
Nej, du henter et håndklæde til hende.
1:00:54
Vil du have et lift, skat?