:30:09
- Mr Andrew Largeman?
- Ja.
:30:12
- Du fejler intet.
- Hvad?
:30:14
Bare gas.
Hvordan skulle jeg vide det?
:30:18
Jeg er Dr. Cohen.
:30:22
Hvad kan vi gøre for dig, Andrew.
:30:26
Jeg får disse intense hovedpiner.
:30:28
De varer kun et kort øjeblik.
:30:31
Føles som et lyn. Et elektrisk stød.
Og så er det væk igen.
:30:39
Litium?
:30:41
Hvor længe har du taget det?
:30:43
Siden jeg var omkring 10 år.
:30:49
Og Paxil, Zoloft, Celexa, Depakote.
:30:54
Havde du nogen gavn af dem?
:30:56
Nej.
:30:59
Det ved jeg ikke.
:31:01
Jeg har i den senere tid tænkt på,
at jeg måske slet ikke har et problem.
:31:05
Men jeg er blevet behandlet medicinsk,
så længe jeg kan huske tilbage.
:31:09
Jeg lod medicinen blive tilbage i L.A.
:31:11
Det er første gang i meget lang tid,
at min krop ikke er fyldt med medicin.
:31:15
Det ryger hurtigt ud af systemet.
:31:18
- Jeg kan skrive en recept.
- Jeg tænkte på at tage en pause.
:31:22
Har du snakket med din psykiater om det?
:31:25
Min psykiater er min far.
:31:29
Så han foretrækker sikkert,
at jeg fortsætter med medicinen.
:31:32
Han... er af den opfattelse,
at det gør mig glad.
:31:37
Vores kroppe er i stand til at gøre de
mest mærkværdige ting, -
:31:40
- når de nages af stress og bekymring.
:31:45
Jeg fandt min daværende bedste vens
manchetknapper i min kones taske.
:31:53
Jeg kunne ikke få erektion
i halvandet år.
:31:55
For bare at give et eksempel.