1:07:06
Du har skjult noget for mig.
1:07:10
- Hvad synes du?
- Jeg synes ikke noget.
1:07:14
Jeg ved det.
1:07:15
Det er ham!
Det er Scoot.
1:07:20
- Har du en smøg.
- Jeg er holdt op.
1:07:24
Jeg kan ikke tro det her.
1:07:27
- Jeg troede jeg var ved at blive skør.
- Tro mig, det er ham.
1:07:30
Spørgsmålet er,
hvad gør vi?
1:07:37
Du må have faldt død om
da du så ham første gang.
1:07:39
Jeg kunne ikke tro mine egne øjne.
Men så igen, kunne jeg.
1:07:44
Det gav mening,
at have ham der på mit kontor.
1:07:55
Hvordan fandt du ud af det?
1:07:57
Sammentræf. Skæbnen.
1:08:01
Du tog ikke telefonen
på kontoret...
1:08:04
...så jeg ringede til dig
hjemme og han tog den.
1:08:06
Vidste du det med det samme?
1:08:08
Det var stemmen.
Men det var mere end det.
1:08:11
Det var ordene han brugte.
Sådan som han fik mig til at føle.
1:08:15
Jeg følte mig som ham, jeg talte med ham
i en halv time før jeg spurgte om navnet.
1:08:20
- En halv time?
- Jeg fik ham til at sige det tre gange.
1:08:23
Faktisk fik jeg ham til at stave det.
Han må have troet jeg var skør.
1:08:27
Så, hvordan var det?
Hvordan fik han dig til at føle?
1:08:32
Som mig selv.
Den rigtige mig.
1:08:36
- Ja.
- Den jeg havde glemt.
1:08:38
Ikke den som kører børnene
til skole i en fucking jeep.
1:08:42
Nogen andre?
1:08:43
Pigen.
1:08:46
Lige præcis.
1:08:48
Jeg så mig i spejlet, og for første
gang i Gud ved hvor længe...
1:08:52
...så jeg én jeg genkendte.
1:08:55
Det var mig.
Det var mit ansigt...
1:08:57
...ikke ansigtet af
nogens mor.