1:08:01
Du tog ikke telefonen
på kontoret...
1:08:04
...så jeg ringede til dig
hjemme og han tog den.
1:08:06
Vidste du det med det samme?
1:08:08
Det var stemmen.
Men det var mere end det.
1:08:11
Det var ordene han brugte.
Sådan som han fik mig til at føle.
1:08:15
Jeg følte mig som ham, jeg talte med ham
i en halv time før jeg spurgte om navnet.
1:08:20
- En halv time?
- Jeg fik ham til at sige det tre gange.
1:08:23
Faktisk fik jeg ham til at stave det.
Han må have troet jeg var skør.
1:08:27
Så, hvordan var det?
Hvordan fik han dig til at føle?
1:08:32
Som mig selv.
Den rigtige mig.
1:08:36
- Ja.
- Den jeg havde glemt.
1:08:38
Ikke den som kører børnene
til skole i en fucking jeep.
1:08:42
Nogen andre?
1:08:43
Pigen.
1:08:46
Lige præcis.
1:08:48
Jeg så mig i spejlet, og for første
gang i Gud ved hvor længe...
1:08:52
...så jeg én jeg genkendte.
1:08:55
Det var mig.
Det var mit ansigt...
1:08:57
...ikke ansigtet af
nogens mor.
1:09:00
Så jeg prøvede at få fat
på dig for at sige det...
1:09:02
...som du jo ikke ville.
1:09:06
Så jeg sad på mine hænder...
1:09:08
...indtil jeg ikke kunne
klare det længere...
1:09:10
...og så kom jeg her
for at se det selv.
1:09:13
- Og...
- Og...
1:09:15
Jeg ringede til ham.
1:09:18
- Hvor?
- Han var over hos Ricky.
1:09:20
Ricky?
Hvordan kendte du til Ricky?
1:09:23
Scotts mor i telefonbogen.
1:09:25
Så jeg ringede, og lod
som om jeg var fra Colombia.
1:09:30
Jeg sagde at jeg skulle snakke med
ham angående hans ansøgning.
1:09:33
Så ringede jeg ham op...
1:09:37
...og inviterede ham til brunch.
1:09:39
Jeg sagde at jeg ville
fortælle alt om dig.
1:09:43
- Så du var sammen med ham i dag.
- Ja. Vi havde det skide sjovt.
1:09:47
Jeg købte sokker til ham.
1:09:51
- Spurgte han om mig?
- Ja. Han havde mange spørgsmål.
1:09:56
Du fortalte ham ikke
om Scott, vel?
1:09:58
Undskyld mig.
Jeg er ikke dum.