:25:02
så havde jeg ikke kunnet fortælle dig...
:25:05
at din evne til at give gaver...
:25:08
ikke fortjener ros.
:25:11
- Lille skat.
- Undskyld mig.
:25:16
Bernie?
:25:18
Jeg vil gerne være lidt alene.
Det er helt i orden.
:25:26
Vi må vænne os til det her,
hvis vi skal hjælpe hende.
:25:30
Jeg venter på dig herude.
:25:32
Hendes læge skred også ind
over for sin egen datters vægt.
:25:36
Har du aldrig brug for at være alene, far?
:25:39
Jo.
:25:41
Det er det, jeg mener med enighed, John.
:25:43
Vi to er nødt til at være enige om tingene.
:25:48
Nu har jeg brug for at være alene.
:25:57
John, hun ligger lige mellem
de to størrelser.
:26:00
Skal jeg støtte hendes fornægtelse...
:26:04
eller motivere hende til at tabe sig? Flor?
:26:10
Jeg kan gå?
:26:12
- Ja.
- Jeg kører hende til bussen.
:26:22
Undskyld, jeg ikke hjalp dig med døren.
:26:24
Nej, jeg mente...
:26:27
Min mor forstod ikke sin mandlige chef.
:26:30
Han virkede oprevet over den måde,
Bernice var blevet behandlet på...
:26:34
Pis!
:26:36
...men gjorde ingenting.
:26:43
Jeg er træt af at undskylde fruen i huset.
:26:49
Bernice skal til eksamen i morgen.
Hun havde ikke brug for det her.
:26:53
Hendes ansigtsudtryk,
da hun fik alle gaverne.
:26:56
Et øjeblik troede hun...
:26:58
problemerne med hendes mor var væk.