1:31:01
Når det har noget med tapperhed
at gøre, er det en fin medalje.
1:31:05
Kommandøren giver ham den i morgen.
1:31:10
Giv ham en hånd!
1:31:20
Nu kan du være soldat for evigt!
1:31:30
Jin-seok!
1:31:33
- Jeg vil gerne tale med dig.
- Skynd dig. Jeg har vagt.
1:31:38
Du kan snart rejse hjem og fortsætte
i skolen. Du er gået glip af meget.
1:31:44
Du er den, der bør rejse hjem.
Du er syg. Jeg rejser ikke hjem.
1:31:51
- Du skal gøre, hvad jeg siger.
- Jeg vil ikke have noget af dig.
1:31:57
Hvad er der galt med dig?
1:32:00
Jeg har puklet for den medalje.
Det er en stor chance for os begge.
1:32:04
For dig måske.
Ikke for mig.
1:32:07
- Tænk på, hvad medaljen står for.
- Jeg vil bare sende dig hjem.
1:32:13
Den medalje kostede Yong-man livet.
Jeg rejser ikke.
1:32:18
- Du skal på universitetet.
- Hvorfor? Jeg hader alt, du står for.
1:32:24
- Du bestemmer ikke over mig.
- Mener du det?
1:32:28
Jeg bestemmer selv.
Du skal ikke kommandere med mig.
1:32:31
- Vil du, at en af os skal dø?
- Du kan jo rejse hjem.
1:32:37
- Hvad risikerede jeg så livet for?
- Jeg bad dig ikke om at gøre det!
1:32:50
Jeg vil,
at du skal vende levende hjem.
1:32:55
Jeg vil også gerne hjem.
1:32:59
Men du er familiens håb.