:34:05
Jeg havde to prusikslynger.
Det er tynde reb.
:34:11
Man laver en særlig knude,
som kan køres op ad rebet.
:34:15
Når man trækker til,
strammes knuden.
:34:17
Og så på med en karabinhage,
og så kan man stå i slyngen.
:34:21
Og har man en mere,
skubber man dén opad.
:34:24
Så sætter man foden i den slynge,
der nu er højere.
:34:37
Jeg prøvede at holde mig oprejst
for at holde rebet på plads -
:34:41
- og forsøgte så at komme det inden
om sig selv. Det her fordømte reb.
:34:46
Jeg kunne slet ikke
mærke mine fingre.
:34:50
Jeg prøvede at få det på plads og
brugte tænderne for at få det rundt.
:35:01
Mine hænder var kolde.
Mine fødder ... Jeg var iskold.
:35:06
Når man sidder, får man ingen varme.
:35:09
En desperat situation forværret af,
at jeg ikke anede, hvad Joe lavede, -
:35:14
- eller hvordan hans situation var.
:35:17
Jeg kunne ikke regne ud,
hvorfor han var så længe -
:35:21
- om at lette på vægten. Der var
ingen fornuftig forklaring på det.
:35:32
Jeg fik fæstnet en slynge, som jeg
hægtede til brystet, så jeg stod op.
:35:37
Jeg prøvede at få den anden sat fast,
men havde stort besvær med hænderne.
:35:49
Så tabte jeg den fordømte ting.
Jeg så den falde.
:35:54
Så vidste jeg, jeg var færdig.
:35:59
Jeg kunne ikke klatre op.