:35:01
Mine hænder var kolde.
Mine fødder ... Jeg var iskold.
:35:06
Når man sidder, får man ingen varme.
:35:09
En desperat situation forværret af,
at jeg ikke anede, hvad Joe lavede, -
:35:14
- eller hvordan hans situation var.
:35:17
Jeg kunne ikke regne ud,
hvorfor han var så længe -
:35:21
- om at lette på vægten. Der var
ingen fornuftig forklaring på det.
:35:32
Jeg fik fæstnet en slynge, som jeg
hægtede til brystet, så jeg stod op.
:35:37
Jeg prøvede at få den anden sat fast,
men havde stort besvær med hænderne.
:35:49
Så tabte jeg den fordømte ting.
Jeg så den falde.
:35:54
Så vidste jeg, jeg var færdig.
:35:59
Jeg kunne ikke klatre op.
:36:02
Man kan ikke klatre tag for tag.
Især ikke, når ens hænder er frosne.
:36:16
Der var intet at gøre.
Jeg følte mig fuldstændig hjælpeløs.
:36:20
Og meget vred.
:36:33
Jeg kunne intet stille op.
Jeg kunne ikke få vægten fra rebet.
:36:38
Jeg sad der bare.
Der gik vel en time til halvanden.
:36:42
Det blev stadig mere desperat.
Jeg kæmpede for at blive siddende.
:36:48
Det her sukkeragtige sæde i sneen
gled lidt efter lidt væk under mig.
:36:58
Så min situation blev ...
Den blev virkelig desperat.