:36:02
Man kan ikke klatre tag for tag.
Især ikke, når ens hænder er frosne.
:36:16
Der var intet at gøre.
Jeg følte mig fuldstændig hjælpeløs.
:36:20
Og meget vred.
:36:33
Jeg kunne intet stille op.
Jeg kunne ikke få vægten fra rebet.
:36:38
Jeg sad der bare.
Der gik vel en time til halvanden.
:36:42
Det blev stadig mere desperat.
Jeg kæmpede for at blive siddende.
:36:48
Det her sukkeragtige sæde i sneen
gled lidt efter lidt væk under mig.
:36:58
Så min situation blev ...
Den blev virkelig desperat.
:37:09
Jeg tror,
jeg var slået ud psykisk.
:37:13
For jeg kunne intet gøre.
:37:15
Så jeg hang bare
og ventede på at dø.
:37:20
Jeg tror, det var gået ret hurtigt.
:37:24
Kuldeindekset var meget lavt.
:37:38
Jeg bevægede mig ned ad bjerget
i små, rykvise bevægelser, -
:37:43
- fordi den bløde, sukkeragtige
sne sank sammen under mig.
:37:48
Jeg regnede med, at han røg ud over.
Jeg kunne ikke gøre noget.
:37:53
Så ville han falde omkring 100 m.
:37:56
50 m fra mig ville han falde
dobbelt så langt, og han ville dø.