:37:09
Jeg tror,
jeg var slået ud psykisk.
:37:13
For jeg kunne intet gøre.
:37:15
Så jeg hang bare
og ventede på at dø.
:37:20
Jeg tror, det var gået ret hurtigt.
:37:24
Kuldeindekset var meget lavt.
:37:38
Jeg bevægede mig ned ad bjerget
i små, rykvise bevægelser, -
:37:43
- fordi den bløde, sukkeragtige
sne sank sammen under mig.
:37:48
Jeg regnede med, at han røg ud over.
Jeg kunne ikke gøre noget.
:37:53
Så ville han falde omkring 100 m.
:37:56
50 m fra mig ville han falde
dobbelt så langt, og han ville dø.
:38:03
Og han vidste ikke, om jeg var 3 m
fra jorden eller 30 cm fra jorden.
:38:08
Men jeg tror,
han vidste, han skulle dø.
:38:16
Så kom jeg i tanker om, at jeg havde
en lommekniv øverst i min rygsæk.
:38:22
Jeg fattede beslutningen ret hurtigt.
:38:27
Det forekom mig at være det rigtige
at gøre under omstændighederne.
:38:35
Jeg kunne på ingen måde blive,
hvor jeg var.
:38:39
Før eller senere
ville jeg blive trukket ned.
:38:46
Jeg fik rygsækken af, -
:38:48
- fik lynet den op
og taget lommekniven ud.