:51:01
- men var for længst
holdt op med at tro på Gud.
:51:04
Jeg havde tit tænkt på,
om jeg i en krisesituation -
:51:08
- ville vende på en tallerken,
sige et par Ave Maria'er -
:51:12
- og bede om hjælp.
:51:15
Men det faldt mig aldrig ind.
:51:19
Og det betød, at jeg ikke tror.
:51:21
Og jeg tror, at når man dør, dør man.
Der er intet hinsides.
:51:26
Der er intet.
:51:32
Så tænkte jeg:
"Kan jeg klatre ud herfra?"
:52:21
25 m is. Det kunne jeg ikke engang
klare med et rask ben.
:52:28
Jeg vidste,
at de begge to var døde.
:52:31
Men jeg kunne ikke bare
forlade lejren.
:52:35
Dels vidste jeg intet om dem bortset
fra deres fornavne, Joe og Simon.
:52:41
Jeg kendte ikke deres efternavne,
og jeg vidste intet om dem.
:52:45
Og så fik jeg den sære idé,
at hvis de faldt ned, -
:52:49
- ville de lande
for foden af bjerget.
:52:52
Og så mente jeg, at jeg måske kunne
se dem fra bunden af gletsjeren.
:52:57
Så jeg drog af med det mål
at nå så langt, jeg kunne.