:52:21
25 m is. Det kunne jeg ikke engang
klare med et rask ben.
:52:28
Jeg vidste,
at de begge to var døde.
:52:31
Men jeg kunne ikke bare
forlade lejren.
:52:35
Dels vidste jeg intet om dem bortset
fra deres fornavne, Joe og Simon.
:52:41
Jeg kendte ikke deres efternavne,
og jeg vidste intet om dem.
:52:45
Og så fik jeg den sære idé,
at hvis de faldt ned, -
:52:49
- ville de lande
for foden af bjerget.
:52:52
Og så mente jeg, at jeg måske kunne
se dem fra bunden af gletsjeren.
:52:57
Så jeg drog af med det mål
at nå så langt, jeg kunne.
:53:04
Jeg begyndte at bevæge mig
ned ad gletsjeren.
:53:07
Jeg var stadig sikker på,
at jeg ville dø.
:53:12
At krydse en gletsjer alene
er særdeles farligt.
:53:16
For der er spalter i isen,
og sneen skjuler dem.
:53:21
Heldigvis fandt jeg svage spor,
fra da vi begyndte opstigningen.
:53:28
Det var først,
da jeg forlod gletsjeren, -
:53:31
- at jeg indså, at jeg ville
nå ned, at jeg ville klare det -
:53:36
- og overleve.
:53:50
Jeg kan ikke rigtig beskrive,
hvor skræmmende natten havde været.
:53:59
Jeg tænkte, at sådan
ville det vare ved i dagevis.