1:14:01
Jeg kan være sindssygt stædig.
1:14:04
Jeg vil helst have,
at tingene sker på min måde.
1:14:08
De skete absolut ikke
på min måde i de dage.
1:14:18
Jeg så på et klippestykke og sagde:
"Jeg er der om 20 minutter."
1:14:23
Når jeg havde besluttet
at nå det på 20 minutter, -
1:14:28
- så ville jeg sgu.
1:14:32
Det hjalp.
1:14:34
For halvvejs smertede det, -
1:14:37
- så jeg ikke kunne udholde tanken
om at falde på det igen.
1:14:40
Men så tænkte jeg:
"Jeg skal derhen."
1:14:55
"Jeg bliver liggende." Men så:
"Nej, der er kun 10 minutter igen."
1:15:03
Det var, som om en kølig,
pragmatisk del af mig sagde:
1:15:07
"Du må gøre sådan og sådan,
hvis du vil opnå dét."
1:15:27
"Kom så. Videre. Videre."
1:15:37
"Godt, op med dig og forfra."
1:15:46
Det var meget vedholdende
og meget tydeligt.
1:15:50
Næsten som en stemme. Eller en del
af mig, der gav mig besked.
1:15:59
Meget kold.