1:15:03
Det var, som om en kølig,
pragmatisk del af mig sagde:
1:15:07
"Du må gøre sådan og sådan,
hvis du vil opnå dét."
1:15:27
"Kom så. Videre. Videre."
1:15:37
"Godt, op med dig og forfra."
1:15:46
Det var meget vedholdende
og meget tydeligt.
1:15:50
Næsten som en stemme. Eller en del
af mig, der gav mig besked.
1:15:59
Meget kold.
1:16:01
Uden sympati.
1:16:02
Ingen anerkendelse
af min træthed eller smerter.
1:16:07
Det var højst besynderligt.
1:16:20
En del af mig sagde hele tiden:
"Videre. Ikke mere hvil. Videre."
1:16:25
Mens en anden del -
1:16:27
- nærmest så sig omkring
og sugede indtrykkene til sig.
1:16:31
Som timerne gik, og dagen tog til,
blev det mere og mere besynderligt.