1:26:04
Jeg vidste, at der var
en morænedæmning i den fjerne ende.
1:26:08
Derfra ville jeg kunne se
ned i dalen, hvor lejren lå.
1:26:14
Faktisk ville jeg kunne se teltene.
1:26:18
Det var første gang, jeg troede, det
ville lykkes mig. "Jeg kan godt."
1:26:26
Næsten i samme øjeblik dukkede det
næste problem op:
1:26:30
Er der så nogen?
1:26:34
Der var gået fire dage,
siden jeg havde set Simon.
1:26:39
Og efterhånden nåede jeg frem til:
"Hvorfor skulle de dog være der?"
1:26:48
Det blev mørkt klokken seks,
og jeg tænkte: "Jeg skal nå derhen."
1:26:52
Jeg skyndte mig alt, hvad jeg kunne.
1:27:00
Den eftermiddag var jeg plaget -
1:27:03
- af en forfærdelig fornemmelse af,
at de var væk.
1:27:10
Jeg havde ikke taget mig af,
hvordan vejret var.
1:27:14
Mellem klokken fire og seks
havde vejret skiftet.
1:27:21
Så da jeg kiggede ned i dalen,
var den fuld af skyer.
1:27:26
Simon!
1:27:29
Jeg lyttede intenst
efter et fløjt eller et råb.
1:27:35
Men jeg hørte intet.
1:27:45
Jeg sad længe og græd
og var i vildrede.
1:27:50
Så overvejede jeg
at kravle i soveposen.
1:27:54
Men det forekom mig at være
et ynkeligt endeligt. I en sovepose.