1:25:01
De var oven over mig.
Og de fulgte efter mig.
1:25:05
Så jeg kravlede videre nedefter.
1:25:08
Jeg var helt overbevist om,
at de gik et sted bag mig.
1:25:13
Jeg kan huske, jeg tænkte:
"Det er idioti. De vil hjælpe dig."
1:25:19
Så overbeviste jeg mig selv om,
at de fulgte efter -
1:25:22
- for ikke at gøre mig flov over, at
jeg havde tisset i bukserne og grædt.
1:25:28
Jeg ved ikke, hvor længe det varede.
En times tid, måske.
1:25:34
Jeg var overbevist om det, og så var
det som at prikke hul på en boble.
1:25:41
Jeg indså, at de ikke var der.
1:25:44
Og så følte jeg mig
fuldstændig knust.
1:25:58
Klokken var omkring fire,
da jeg nåede søen.
1:26:04
Jeg vidste, at der var
en morænedæmning i den fjerne ende.
1:26:08
Derfra ville jeg kunne se
ned i dalen, hvor lejren lå.
1:26:14
Faktisk ville jeg kunne se teltene.
1:26:18
Det var første gang, jeg troede, det
ville lykkes mig. "Jeg kan godt."
1:26:26
Næsten i samme øjeblik dukkede det
næste problem op:
1:26:30
Er der så nogen?
1:26:34
Der var gået fire dage,
siden jeg havde set Simon.
1:26:39
Og efterhånden nåede jeg frem til:
"Hvorfor skulle de dog være der?"
1:26:48
Det blev mørkt klokken seks,
og jeg tænkte: "Jeg skal nå derhen."
1:26:52
Jeg skyndte mig alt, hvad jeg kunne.